|
Det er ikke helt fortjent at Tycho Brahe
lægger navn til "Tycho Brahes-dagene", som anses for
særligt uheldige. Det er nemlig slet ikke den berømte astronom, der har
fundet på dem!
Allerede i 1400-tallet kendte folk i Norden
til forestillingen om, at visse dage var særligt behæftet med
uheld. I følge Christian den Femtes "Danske Lov" fra
1683 var det ligefrem forbudt at beskæftige sig med at finde frem
til særligt heldige eller uheldige dage. Gjorde man det alligevel
var straffen landsforvisning og fortabelse af ejendom. Intet
historisk belæg
Når
Tycho Brahe er blevet kædet sammen med de angiveligt uheldige
dage er det ufortjent. Men historien bag er, at Tycho under sit
ophold i Prag skulle have fået i opdrag at finde de særligt
uheldige dage og lave en liste over dem til Rudolf den 2. Der er
slet ikke noget historisk belæg for historien, men at kæde de
"uheldige" dage sammen med Danmarks største astronom
har givet dem en større troværdighed og pondus. Synske
torsdagsbørn
I
dansk folketro var det også almindeligt at man knyttede bestemte
trosforestillinger til ugens dage. Det blev fx anset for uheldigt at
begynde et nyt arbejde på en mandag, torsdage var særligt egnede
til magi etc. Man mente også, at den ugedag, som et barn blev
født på, ville have indflydelse på barnets senere skæbne:
mandagsbørn var smukke, torsdagsbørn var synske etc. Den
dag i dag er der fortsat mange, som med et glimt i øjet
fremhæver, at der er en særlig
status i at være "søndagsbarn".
|
